Det er heldigvis aldrig for sent!
På holdet har vi fokus på at etablere et godt samarbejde mellem dig og din hund med en positiv tilgang.
Vi skaber værdi i det, at samarbejde og have en høj motivation for træningen - det skal være sjovt for både dig og din hund.
Vi belønner din hund for ønsket adfærd, så den finder ud af, hvad der kan svare sig at gentage.
Det første og vigtigste vi arbejder med er at lære din hund, at kontakt til dig kan svare sig. Det gør det så meget lettere for indlæringen af f.eks. at følges i snor og indkald.
Vi træner de grundlæggende øvelser til at følges i snor, sit og dæk, ro på tæppe, håndtering og indkald.
Øvelserne i grundtræningen er bygget op over basiskompetencerne Kontakt, Leg, Initiativ og Kontrol. Med grundtræningen på plads er der et godt fundament at bygge videre på.
Det er ikke kun din hund som skal lære - det er også dig. I er begge elev og lærer på holdet.
Ved betaling bliver du inviteret til en lukket Facebook gruppe, hvor der ligger en video med kontakt øvelser samt øvelsen "at ligge i ro". I gruppen vil der efter hver time blive lagt de øvelser op (lektier) som vi har trænet .
Det er tiden mellem undervisningsdagene som giver jer resultater, det kræver blot at du træner og har det sjovt med din hund 5 - 10 minutter om dagen.
Undervisningen er bygget op over klikkertræning som er en belønningsbaseret træningsform baseret på læringsteoretiske principper. En teknik som b.la. giver os mulighed for at kommunikere mere præcist med hunden.